Digte der forholder sig til bl.a. psykisk sygdom, misbrug, død og ensomhed, men med et humoristisk glimt i øjet. Skyggesider og tabuer flettes ind i en fabulerende samling af digte. Anbefales til læsere af poesi.
"Mit sted 2" er en digtsamling, hvor Mikael Josephsen fortsætter den personlige og sociale tematik fra Digtene kredser om livet på kanten af samfundet med fokus på emner som psykisk sygdom, misbrug, død og ensomhed. Som fx "Jeg ved det kan ske/på et splitsekund/alligevel fantaserer jeg/om mit farvel" eller "Snart kommer mørket og farverne/løber ud som mascara/og det hele kan være/sidste gang". Teksterne er skrevet som automatskrift uden efterfølgende redigering, hvilket giver dem en direkte og umiddelbar stil. Digtene er skrevet i forfatterens lejlighed og i en campingvogn i Svendborg og afspejler en hverdag præget af både refleksioner og udfordringer.
Stærk digtsamling fra livets og samfundets kant. Selvom emner, som døden er et gennemgående tungt tema i samlingen, formår Josephsen at behandle det med et glimt i øjet. En ærlig og umiddelbar digtsamling, der med autentisk stil reflekterer over livets skyggesider og tematiserer eksistentielle og sociale udfordringer.
Minder om Den automatiske pilotMit sted af Peter Laugesen, der også benytter formen med automatskrift Mit stedMinder om Den automatiske pilot af Peter Laugesen, der også benytter formen med automatskrift .