Hvis vi havde tvunget dig til at være social : digte

Digte om at vokse op i Østafrika og senere forsøge at erindre og forstå en tid og forholdet til forældrene, som bliver ved med at fylde i voksenlivet. Til læsere af fortællende digte om erindring og relationer.

I digtene undersøger jeget sin tidlige barndom i Østafrika ved at genbesøge de minder, hun kan grave frem fra sin egen og sin mors hukommelse i et forsøg på at forstå sig selv og sine forældre. Der veksles mellem de forskellige perspektiver: moderens erindringer og forklaringer og det søgende digterjegs erindringsglimt fra barndommen og de spørgsmål, der stadig spøger. Hun googler: "Barndommens rum holder ikke op /med at vokse." - og udsiger: "Jeg bebrejder ikke nogen noget / det er bare noget / jeg prøver at forstå / Eller opholde mig i.".

Katrine Marie Guldager skriver rammende om den svære barndom på en måde, så spørgsmålene om relationers kompleksitet bliver relaterbare, uanset hvor eller hvornår man er vokset op. Ensomhed og følelsen af ikke at blive set som barn beskriver Guldager helt eminent - og ved at veksle mellem moderen og den voksne datters perspektiv opstår der en fin dialog i teksterne, som måske kan åbne for samtaler mellem generationer.

Alexandre Nsonis digtsamling I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd handler om at være en ung mand, der rejser fra Congo til Danmark.

Læs hele vurderingen