Efter en skilsmisse og et krakeleret forhold til sin søn Arno, takker kunsthistorikeren Milan ja til et job i Litauen. Men trods ønske om det modsatte flytter fortiden med. En bog om en mands livskrise, der kan læses af alle.
Milan har et rigt indre liv. Hans tanker kredser om alt fra kunsthistorie til hans forhold til sønnen Arno og ekskonen Marzia. Han er en mand, der lever mere i refleksion end i handling, og da han takker ja til et arbejde som leder i et firma i Litauen, presser fortidens spøgelser sig på. Det er en roman om forældre, fædre og fremmedhed, særligt når livet bliver delt i to af en skilsmisse.
En eftertænksom roman skrevet i et sikkert sprog og med karakterer, der fremstår troværdige og nuancerede. Bogens første halvdel fyldes imidlertid af lange, fragmentariske bevidsthedsstrømme i et omfang, der skaber en handling uden retning eller fremdrift. Hvad der starter som en lidt tung læseoplevelse bliver dog mere nuanceret og både symbolsk og psykologisk dybt senere i bogen.
Der er mange gode bøger om far-søn-forhold, der præges en skilsmisse, eksempelvis Rampen.