En fortælling om Sofia og hendes mor Rose, som er rejst til Spanien på jagt efter en medicinsk kur mod Roses mystiske lammelse i benene. I den spanske sommerhede kommer det til et opgør mellem mor og datter, da Sofia langsomt frigør sig fra morens indflydelse. Til læsere af velskrevne feministiske romaner.
Sofia er en ung kvinde, som er gået i stå i livet. Hun er barn af en engelsk mor og græsk far, men har ikke set sin far siden hun var 11 år. Hun mangler at færdiggøre sin Ph.D., og hun arbejder på en café når hun ikke er optaget af at servicere sin mor, som lider af en ukendt sygdom. I et sidste forsøg på at finde en diagnose, tager de til en klinik i Spanien, hvor Doktor Gomez får betydning for både Rose og Sofia. Efter succesen med erindringstrilogien "Ting jeg ikke vil vide", om kvinder midt i livet er Deborah Levys øvrige udgivelser ved at blive udgivet på dansk, herunder "Hot milk", som udkom i 2016.
"Hot milk" er en anmelderrost roman om feminin seksualitet, mødre og døtre og frigørelse. Det er en velkomponeret og ambitiøs roman om et dysfunktionelt mor-datter forhold, om afhængighed og frigørelse, kvindeligt raseri, begær og en søgen efter identitet. Romanen er velskrevet med et stærk billedsprog, der gør indtryk på sin læser.
Andre titler om svære familierelationer og om at frigøre sig fra disse kan fx være Det samme og noget helt andetKærlighedens år af Katrine Marie Guldager og Kærlighedens år af Johanne MygindAndre titler om svære familierelationer og om at frigøre sig fra disse kan fx være Det samme og noget helt andet af Katrine Marie Guldager og af Johanne Mygind.