Digte om aldring og døden og zombievæsner, der trænger sig på. Til alle digtelskende Jørgen Leth-fans og andre med interesse for zombier som litterær figur.
"Jeg har mødt zombier / I mit liv / De findes / De lurer og venter" skriver Jørgen Leth i samlingen, hvor zombievæsnerne kravler frem fra mørket og trænger sig på hos det aldrende digterjeg, der kæmper med at acceptere sit forestående endeligt. "Mine hænder på tastaturet / jeg ser blodårerne i hænderne / gamle brugte / det er mine egne". I Det bliver ikke væk fra 2019 digter Jørgen Leth også om aldring med fokus på hukommelse og erindring.
I modsætning til den aldrende krop står Leths skrift knivskarpt, fuld af livskraft og sproglige præcision, som er hans digteriske varemærke. Zombiedigtene er Leth, når han er allermest - og i velkendt nøgtern registrerende form - veloplagt. Zombiefiguren er både opfindsom, morsom og velfungerende som symbol på forholdet mellem den aldrende digters endeligt og kunstens potentiale for evigt liv.
I Thomas Bobergs Mexicocitydigte er døden også påtrængende og allestedsnærværende.