Om fortolkning og brug af H.C. Andersens tekster i moderne litteratur og kunst. Meget inspirerende bog til alle litteratur- og kulturinteresserede.
Anne-Marie Mai, der er litteraturprofessor ved SDU, gennemgår en række nyere bøger, der udfordrer de velkendte forestillinger om H.C. Andersen. I den sædvanlige "Andersenikonografi" fremstilles han ofte som forfængelig, übersensitiv og barnagtig, men en sådan Andersen møder vi ikke i de nye romaner af fx Jesper Wung-Sung, Joakim Garff og Bjørn Rasmussen. Anne-Marie Mai viser, at især Georg Brandes har præget eftertidens syn på H.C. Andersen - en opfattelse, der altså nu rykkes ved. H.C. Andersens værker fortolkes også ind i en moderne tid i teaterstykker, balletter og billedkunst. I sine beskrivelser inddrager Anne-Marie Mai aktuelle teorier af fx Bruno Latour og Julie Kristeva.
Det er med vinduer og døre på vid gab, at Anne-Marie Mai får blæst frisk vind i H.C. Andersen-kludene! Hvor er det velgørende og oplivende, at H.C. Andersens tekster også kan tale til os i dag, og det får Anne-Marie Mai på fornem vis demonstreret.
I år er det 150 år siden, H.C. Andersen døde, og i den anledning udkommer flere bøger, fx antologien Et barn i en verdenH.C. Andersen og rejsen. Johs. Nørregaard Frandsen, der også er tilknyttet SDU, har skrevet denne dejlige bog om H.C. Andersen og rejsen med inspirerende analyserI år er det 150 år siden, H.C. Andersen døde, og i den anledning udkommer flere bøger, fx antologien Et barn i en verden. Johs. Nørregaard Frandsen, der også er tilknyttet SDU, har skrevet denne dejlige bog om med inspirerende analyser.