En meget personlig og gribende fortælling om at være ung og homoseksuel i 1980'erne, hvor AIDS kom til Danmark. For læsere af gribende autentiske fortællinger.
Bogen består af Tomas Lagemand Lundmes øjenvidneskildringer fra hans mange interaktioner med mænd. Mænd som elskede andre mænd både offentligt og i det skjulte og som, for manges vedkommende, døde af AIDS i en alt for ung alder. Denne skræk for at blive smittet påvirkede Tomas i stor stil og gjorde ham både ensom og bange for at blive smittet samt gav en skyldfølelse over ikke at blive det. Fortællingen begynder i 1985, hvor vi møder en meget ung Tomas, som er ved at opdage sin egen seksualitet og fortællingen slutter i 1994, to år før man fandt en kombinationsbehandling som kunne slå AIDS ned. I både forord og efterord sætter forfatteren ord på, hvorfor bogen er vigtig for ham. Forfatteren har både skrevet børne- og voksenlitteratur fx Stakkelsbær som omhandler samme emne.
Et personligt vidnesbyrd som emmer af smerte og giver læseren et godt indblik i, hvordan det var at være ung homoseksuel i 1980'erne. Der er korte nedslag i enten perioder eller bekendtskaber, som næsten er poetisk beskrevet.
Minder litterært om dette værk Tør aldrig tårer bort uden handsker. 1. bind : KærlighedenDa døden blev aflyst. For personlige vidnesbyrd om at leve med AIDS kan Da døden blev aflyst også anbefalesMinder litterært om dette værk Tør aldrig tårer bort uden handsker. 1. bind : Kærligheden. For personlige vidnesbyrd om at leve med AIDS kan også anbefales.