I skolen praler drengen Rick af at have fået et sjældent dyr af sin stenrige far, men hvad er det for et dyr - og er det overhovedet lovligt at have det som kæledyr? Dillstabanden har fået en ny sag! Spændende krimi for 9-12-årige.
Bogen er 3. del i krimiserien om "Dillstabanden", hvor Jonathan, Zasha og Bolden opklarer mysterier i byen, Dillsta. Denne gang praler skolens mest irriterende dreng Rick Flotté af, at hans far har købt et sjældent dyr til ham. Samtidig er den tykke madras i gymnastiksalen forsvundet. Dillstabanden må straks i gang med at undersøge sagerne. Den svenske forfatter, Jens Lapidus, har denne gang skrevet sammen med sin kone, Hedda Lapidus. Illustrator er Gustaf Lord, som også har illustreret de tidligere bind.
Det er et både sjovt og spændende bind i serien om "Dillstabanden". Bogen har et broget persongalleri, og man kommer hurtigt til at holde af Dillstabandens 3 meget forskellige medlemmer. Teksten er med forholdsvis stor skrifttype og er opdelt i mange kapitler. De farverige og livlige illustrationer passer perfekt til historien. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
I serien er tidligere udkommet Dillstabanden - kunstkuppetDillstabanden - juvelkuppet og Dillstabanden - juvelkuppet Lignende krimiserier for børn er “LasseMajas detektivbureau", "Hotelmysterierne" og “Spor"I serien er tidligere udkommet Dillstabanden - kunstkuppet og Lignende krimiserier for børn er “LasseMajas detektivbureau", "Hotelmysterierne" og “Spor".