Louise Juhl Dalsgaard har siden barndommen søgt at forstå og begå sig i en kompleks verden gennem selvopfundne talrækker og ord. Selvbiografiske og filosofiske essays for læsere af stærke og vedkommende tekster om at være til på godt og ondt.
Dalsgaards essays udspringer fra, at hun er et "lige tilpas" barn til hun er en utilpas ung kvinde, der udvikler anoreksi. Den årelange kamp med spiseforstyrrelser nærer hendes ensomhed, trang til at blive elsket, elske sig selv endsige tilgive sig selv: anoreksien har gjort, at Dalsgaard ikke kan få børn. Dalsgaard bearbejder traumer, erindringer, savn, angst og opfattelse af livets kompleksitet med sine fra barnsben selvopfundne talsystemer og sprog. Hun har tidligere udgivet romaner, noveller og digte.
"Dén ensomhed, der kommer af at være hverken-eller-både-og, det er derfra, jeg skriver". Dalsgaards tanker og følelser om sin egen eksistens, brydningen mellem dødsdrift og livslyst, kærlighed til dyr, spiseforstyrrelser, skelsættende valg i livet, litteratur, psykisk skrøbelige venskaber, bænkebidere og meget andet er overvældende læsning. De universelle temaer, fornemmelsen for sproget, ordspil og den tørre humor inviterer uvilkårligt læseren til både eftertanke og til at læse bogen igen og igen. Udgivelsen har en bred appel og velegnet til læsekredse.
Til videre læsning kan fx Inger Christensens EssaysNoter til mig selv og Emely Pines Noter til mig selv anbefalesTil videre læsning kan fx Inger Christensens Essays og Emely Pines anbefales.