Liv har fået aktindsigt i sin gamle psykolograpport og forsøger nu at finde ind til den pige, der eksisterede for 30 år siden. En omsorgssvigtet pige, hvis identitet har været skjult længe, men som nu løftes op af journalens kliniske referat. For læsere af rørende barndomsskildringer.
Liv har krævet aktindsigt i journalen fra barndommens undersøgelser på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Selv husker Liv meget lidt fra den periode, men journalen beskriver en 8-årig piges samtaler med en psykolog i over et år. I tredjeperson fortæller Liv pigens historie. Hun har et stort ønske om at passe på hende, at trøste hende ift de overgreb hun var igennem fra faderens side og en trang til at bevidne, hvad der skete. Undervejs gennemgår Liv forskellige faser; angst, vrede, frustration og sorg, mens hun afdækker de voksnes svigt, der efterlod hende ansvarlig for den gode stemning og faderens velbefindende.
Gribende og knugende beretning om Liv, der dykker ned i sin egen historie og forsøger at hjælpe den 8-årige pige, der måtte bære alt for meget alene. Livs fortælling er tankevækkende og genkendelig for alle svigtede børn og rammer læseren i hjertet med sin rå sårbarhed.
Læs også forfatterens debut Med hjertet i håndenOm dyr og syn, som denne er en selvstændig fortsættelse af. Den smukke Om dyr og syn rummer også en sitrende vrede, når forfatteren delvist selvbiografisk afdækker sin barndomLæs også forfatterens debut Med hjertet i hånden, som denne er en selvstændig fortsættelse af. Den smukke rummer også en sitrende vrede, når forfatteren delvist selvbiografisk afdækker sin barndom.