Cilla glæder sig til en sommerferie i prærievogn, men mor og far aflyser i sidste øjeblik. I stedet skal Cilla og hendes bror, Agger, holde ferie hos mormor. Det bliver en vild ferie, hvor de skal løse et stort mysterium! Højtlæsning fra 8 år. Selvlæsning fra ca. 10 år.
Hos Cillas og Aggers mormor er der stort kaos. En masse får er blevet lukket ud af deres indhegning og terroriserer den lillebitte by, hvor mormor bor. Den pensionerede politibetjent, Gunnar, mener, at hegnet er blevet klippet over med vilje. Men hvorfor vil nogen lukke fårene ud? Måske har manden, der lusker rundt i skoven om natten, noget med det at gøre? Børnene og deres fætter og kusine, Cuba og Havana, beslutter sig for at løse mysteriet, der både involverer en hemmelighed, der er gemt på mormors gård og måske også den blå dame, der kan ses i skoven om natten? Bogen er første del i krimiserien "De berygtede". Den har enkelte farveillustrationer i hvert kapitel.
En spændende historie, hvor børn løser et mysterium, der har stor betydning for de voksne. Bogen handler også om familieforhold og om at være modig, når det gælder. Den har fine farveillustrationer af Emilie Rubæk.
Et mystisk lys i BluebellAlba & Finito - mysteriet om den tavse papegøje og Alba & Finito - mysteriet om den tavse papegøje er to andre gode krimier for børnEt mystisk lys i Bluebell og er to andre gode krimier for børn.