Hunden

På fjeldet i Norge, en sætergård; husbond vil fiske på søens is, tæven tror de skal på jagt og sætter efter ham, en af hendes hvalpe også. Men han er lille, kan ikke følge med, blir væk.Modstår den barske fjeldvinter takket være et frossent elg-kadaver. Naturen er indforstået, levende skildret; vinterens stilhed og lyde, forårets væde overalt, alle dyrenes liv -ja selv græssetsgenopretningsforsøg, da hunden har knust stråene ved at ligge på dem, rulle sig på dem. Han får fært af, følger de store grå, han er en elghund, men stadig leder han efter fært af sin egen flok.Han finder dem ikke, må selv lære sig dét, som en hund ellers lærer i menneske/hunde flokken. Med efteråret kommer elgjagterne, - og det menneske, der forstår, at fortrolighed mand/hund skalopbygges langsomt, gennem dage, uger, måneder. Til sidst går han med manden, af sig selv, men han forbliver en én-mands hund. KE har skrevet mange og gode bøger, men denne er noget helt for sigselv. En indforståelse med naturenog livet, som banker på hver side, i hver sætning. Læs den som symbol på menneskers liv, eller direkte som fortælling om en hund, den er lige betagende. HenrikKroghs træsnit og Anne Marie Bjergs oversættelse yder teksten fuld retfærdighed.

Læs hele vurderingen

En hundehvalp bliver væk fra sin mor i en snestorm. Sentimental dyrehistorie? Ikke når forfatteren hedder Kerstin Ekman. "Jeg længtes efter at opleve naturen uden nogen litterær armering, at finde en ...

Læs anmeldelse