Elleve noveller af Lev Tolstoj, der kredser om menneskets evne til at leve rigtigt, og som går i dybden med temaer som moral og samvittighed, tro og det enkle liv. Tolstoj skriver med noget på hjertet - konkret og entydigt for læsere, der sætter pris på klare holdninger.
Fælles for Tolstojs noveller, som er fra perioden 1862 til 1905, er en klar psykologisk realisme. Han går tæt på karakterernes tanker og indre konflikter, hvor selv små udfald får store konsekvenser. En lille fejl bliver ignoreret - den vokser gradvist og ender i katastrofe for de mennesker, der fristes af noget hurtigt, nemt eller egoistisk for kortsigtede gevinster.
Den røde tråd igennem mange af fortællingerne er den menneskelige moral, der står overfor aristokratisk hovmod, materialisme og hykleri i datidens Rusland. Tolstoj vil fortælle noget med sine historier. De bliver ikke pakket ind i minimalistiske fortolkningsformuleringer, men skrives uden omsvøb så det nærmest får et lignelsespræg. Derfor rammer de også noget genkendeligt. Bogen er skrevet i et præcist sprog uden stilistisk og sproglig leg, men med en alvorlig undertone og en moralsk klarhed, hvilket er en stor styrke. Tolstoj er en forfatter, der mener noget og tør at stå ved det.
Hvor Lev Tolstoj giver svar stiller Anton Tjechov spørgsmål, fx i Om kærligheden - og andre noveller.