Det er sidste del af trilogien om de to tvillingebrødre Klaus og Lucas. Den første, Det store stilehefte, berettede om krigens rædsler, den anden Beviset, om livet under et diktatur, mensdenne handler om krigens eftervirkninger. Lucas vender efter mange år i udlandet hjem for at gense sin broder, som ikke kan eller vil kendes ved ham. Ingenting har betydning mere, alt ermeningsløst og dødt, kærlighed, familie og godhed. Men alligevel dementerer bogen hele tiden sig selv. Selv om Kristof skriver i en knap, underdrevet stil, tilsyneladende realistisk, er der heletiden et præg af drøm og uvirkelighed, der er af stor virkning. Den giver mulighed for mange tolkninger, sådan som stor kunst gør.