EKM er udover at være en engageret og indsigtsfuld folkemindeforsker også produktiv forfatter af lyrik, kortprosa og børnebøger. Han har her valgt i monologform at afprøve den urgamle myte omJerusalems skomager, Ahasverus, der dømtes til evig vandring, da han nægtede Jesus støtte ved sit hus på Jesus' vej til Golgatha. EKM giver i den gennem tiderne ofte bearbejdede historie her jødenselv mæle og tilfører desuden en 'aktuel' synsvinkel: (ind)vandrerproblematikken. Ingen af delene lykkes dog for alvor. Historien forbliver en skitse; en bagatel i en lidt for snakkende ogselvkommenterende stil uden mytisk kraft. Det velmente, ikke ueffent tænkte flygtningemotiv når også kun at virke søgt, fordi det forbliver ubearbejdet i den korte form, selv om allegorien eroplagt i historisk perspektiv. Derimod er EKM's efterstillede note til fortællingen mere interessant med sit korte, instruktive historiske rids og referencerne til både forskningen og de tidligerebearbejdelser af temaet hosbl.a. Hostrup, Paludan-Müller og Andersen. Begrænset folkebiblioteksrelevans.