Når jeg bliver blind : digte

Teksterne i Niels Havs nye digtsamling er karakteristiske ved på en gang at være udfarende, robuste, ('Poesi er ikke for tøsedrenge!'), og samtidig besidde en sitrende nervøsitet og hudløshed.Digtene - specielt i samlingens sidste afsnit, der har karakter af en hel lille poetik - reflekterer over denne dobbelthed at poesien nok skaber sit eget selvgyldige univers, men samtidig hører medtil virkeligheden og dens barske kendsgerninger. Et andet af samlingens gennemgående temaer drejer sig om vejen tilbage til barndommens landskaber og mennesker. Her fastholdes kontant, men også ømtog indforstået, et stykke provins-Danmark, hvis normer og livsværdier er under hurtig forandring og opløsning. Digtene udtrykker en klar bevidsthed om at »en hjemkomst til det hellige lys« ikkemere er mulig, men der kastes herfa et kritisk dobbeltblik på den moderne storby- og industrikultur. Der er en underliggende tone af melankoli og kulturpessimisme i NHs digte, men også et skarptblik for evigheden iøjeblikket, ordene der pludselig forløser og åbenbarer tilværelsens mysterium midt i dagligdagens tilsyneladende trivialitet. Det kulturkritiske og det eksistentielle er ifrugtbar dialog i disse vellykkede digte, der taler andre steder fra end de for tiden gængse i moderne dansk lyrik.

Læs hele vurderingen