Bjarne Reuter

Der er sat fokus på Reuter i disse uger. Knapt er tryksværten tør på Weinreichs bog, før Gunnar Jakobsens bog om samme forfatter er her. Oven i købet har begge forlag valgt et fotografisk portræt i næsten identiske blåtone som forside. Og er de så ens? Mest nej og lidt ja. Næsten samme antal sider, næsten samme systematik, og begge lader de Reuter komme til orde i lange citater. Men mens Weinreich har valgt en beskrivende sammenhængende form, har Jakobsen en kortere og mere afgrænset opdeling af de enkelte titler. Han behandler en større del af forfatterskabet, eventyr og småbørnsbøgerne har selvstændige afsnit, og endeligt er der biografisk stof og en del privatfotos med i bogen - noget Weinreich bevidst har udeladt. Sidst i denne bog et interview med Reuter fra 1993. Jakobsens bog er mere anvendelig for de mange. Den giver let tilgængelige og hurtigere oplysninger, mens Weinreichs bog er den tilbundsgående og fyldestgørende, der for alvor åbner forfatterskabet. Den ene udelukker altså ikke den anden, og med Jakobsen i den ene hånd og Weinreich i den anden, er vejen gennem Reuters forfatterskab ikke brolagt med så meget som en eneste sten.

Læs hele vurderingen

Forbavsende, men glædeligt: Bjarne Reuter er den anden bog på kort tid om en børnebogsforfatter - begge om den samme. Bogen udkommer som den første i en ny serie, "Forfatterskaber". Heldigvis er der forskel på de to bøger. Torben Weinreich's Reuters verden er en monografi, en analyse af forfatterens bøger, om hans univers i bøgerne. Gunnar Jakobsens bog er i højere grad med biografiske træk, der inddrager forfatterens liv og holdninger. Hvor TW anskuer forfatterskabet bredt og f. eks. udnævner Shamran til en børnebogsklassiker, ser GJ Bjarne Reuter som erindringsdigter og finder derfor ikke bogen særlig betydningsfuld. En del fotos fra privatsfæren illustrerer bogen og understreger den biografiske indfaldsvinkel. Det er således to bøger om én forfatter, der supplerer og belyser hinanden, begge med blik for Bjarne Reuters særkende og karakteristika som forfatter. Gunnar Jakobsen samler bøgerne og behandler dem "i bundter", nogenlunde kronologisk. Stilen er lidt nonchalant causerende, indimellem fyndigt konkluderende, men også præget af opremsning, gentagelse, tomgang. Uundgåeligt, når de behandlede bøgers forfatter skal høres og handlinger grundigt refereres. Repetitionsstof, et interview fra Børn & Bøger 1993 og delvis genbrug af et kapitel fra Tidsbilleder (1992), indgår ligeledes i bogen. Til litt. uv. i de ældste kl. samt lærerbibliotek.

Læs hele vurderingen