Krimiklassiker i ny oversættelse med ny titel (Let at myrde, 1962 og Ulykke eller mord? bearbejdet og forkortet af Robert Fisker, 1975). Originaludgaven udkom i 1939, og det er en af de forholdsvis få Christier uden Poirot, Miss Marple eller andre "serie-detektiver", men med en kvik og nysgerrig privatperson som opdager. Luke Fitzwilliam er pensioneret politimand, netop hjemvendt til London efter lang tids udstationering i Østen. Han har ikke noget særligt for og har derfor tid til at engagere sig i opklaringen af en stribe ulykker, der er sket i en idyllisk landsby i England. Sagen - for det er en mordsag - opklarer han ved hjælp af spidsfindig tankevirksonhed og udspørgen under dække af indsamling af stof om lokal overtro. Opklaringen er logisk - læseren får del i alle facts, og alligevel afsløres den mindst sandsynlige som morderen. Luke Fitzwilliam finder også sin hjerterdame blandt landsbyens klassiske Christie-befolkning (gammeljomfruerne, stuepigerne, lægen, sagføreren, præsten, adelsmanden...). Der er intet i intrige eller sædeskildring, der gør bogen forældet - det er stadig en udmærket ærke-Christie, som ikke vil skuffe en Christie-fan.