Spredt rundt omkring i Eske K. Mathiesens lyriske forfatterskab findes en række digte med bornholmske motiver som her er samlet til akkompagnement af Inge Lise Westmans grafik i dæmpede jordfarver. Øen - dens landskaber, lys, dyr og vækster - er baggrund for de enkle, titelløse digte, der aldrig forfalder til patetisk dyrkelse af hjemstavnen, men fastholder stedet og tingene i deres konkrete og sansede former: "Har talt pærerne på træet./ De er små, der var sandelig mange./ Har også talt gulspurvene i hybenbusken./ Der var ni./ Af sole var der kun én, til gengæld stor. Og hav/ så langt øjet rakte,/ silkeblankt.// I dag var som at klippe i vand." Både stankelbenet, figentræet og himmelrummet har deres plads i de smukke digte, hvor naturen vel at mærke ikke er afsæt for svimlende kosmiske visioner, men nærværende i sin afstand og "fremmedhed" i forhold til jeget. EKM er ikke mindst kendt som oversætter og gendigter af folkeeventyr- og poesi, men at han også er en fin og med urette lidt overset lyriker dokumenteres i denne samling, der desuden er et godt eksempel på hvordan ordkunst og billedkunst kan supplere hinanden.