Bøger / faglitteratur / biografier

Duet for livet


Beskrivelse


Dansktop-parret Keld og Hilda Heick (begge f. 1946) beretter om deres lange ægteskab - om succes, fordomme og deres meget forskellige barndomshjem og baggrund.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2009

af

af

Lone Hjerrild Jensen

d. 17. sep. 2009

Bogen er en sober biografi over Keld og Hilda Heicks liv, hvor de hver især kommer til orde. Den vil have en stor læserskare, som af sig selv vil finde den letlæste, rigt illustrerede bog.

Titlen med dobbelt betydning giver et fint hint til Keld og Hilda Heicks lange liv med musik - først Keld, der var forsanger i Keld & The Donkeys, og sidenhen da parret sang og spillede som duo i mange år (og vel stadig gør). Biografien lader skiftevis den ene og den anden komme til orde, så læseren får begge synsvinkler på emnet. Vi får hele historien om parret fra de som ganske unge i underskolen får øje på hinanden (på tværs af sociale skel), sidenhen forelsker sig, stifter familie og arbejder sammen om deres store fælles passion musikken. Bogen fortæller også åbenhjertigt om parrets problemer i livet, uden at det bliver for privat eller udleverende.

Andre biografier inden for populærmusikken med beskrivelsen af et par og deres musik er fx Henrik Kristoffersens Grethe & Jørgen Ingmann og to bøger om Sussi & Leo Toner i livet af Inger Støjberg og Sussi og Leo - pop for millioner af Bent Stenbakken.

Bogen leverer varen, som mange fans af Keld og Hilda Heick må formodes at ville sætte pris på: historien bag det populære pars liv og levned, krydret med annekdoter fra deres fælles liv med musik, op- og nedture, garneret med utallige fotos fra alle årene.