Essay om Albert Camus og Martin A. Hansen, som begge forsøgte livtag med modernitetens vilkår. For læsere med interesse for litteratur, eksistenstænkning og de to forfatterskaber.
Den franske nobelpristager Albert Camus bringes i dette essay i dialog med Martin A. Hansen. Begge var påvirkede af de to verdenskrige og den efterfølgende kulturkrise, og bogen stiller skarpt på de eksistentielle problemstillinger som de, med afsæt i senantik, kristendom, eksistensfilosofi og humanisme, formulerede omkring spørgsmålet om livets mening. Hansens udgangspunkt var kristent, mens Camus fik prædikatet "de absurdes forfatter" og måske med en vis uret blev betragtet som ateist. Bogens forfatter Poul Thomas Brandt inddrager eksempler og klip fra de to forfatteres værker, zoomer ind på forskelle og ligheder i deres tænkning og sætter dem ind i en politisk og historisk sammenhæng.
Filosofisk og litterær bog på højt niveau med gode biografiske skildringer og værklæsninger, som åbner en interessant dialog mellem to store forfattere. Dedikerede læsere med særlig interesse for de to forfatterskaber, får her en slags grundbog, skrevet og formidlet i et klart og tilgængeligt sprog.
Anders Thyrring Andersens PolspændingDistance og involverethed indeholder nyfortolkede læsninger af Hansens værk som kristen modernisme. Distance og involverethed introducerer og diskuterer med afsæt i eksistenstænkning og eksistensdigtning Albert Camus, Peter Seeberg og Milan Kunderas forfatterskaberAnders Thyrring Andersens Polspænding indeholder nyfortolkede læsninger af Hansens værk som kristen modernisme. introducerer og diskuterer med afsæt i eksistenstænkning og eksistensdigtning Albert Camus, Peter Seeberg og Milan Kunderas forfatterskaber.