Le Carrés 1. roman efter Spionen der kom ind fra kulden fra 1965. Virker som et klart modstykke til genrens agentforherligende, actionsprægede Jan Fleming-stil, og som et overgreb på britiskeefterretningsorganisationers opretholdelse af forældet krigstidsmentalitet og -organsation. Her består organisationens virksomhed især af analysearbejde af bl.a. spionfotos, - en metode der in casuikke lykkes, hvorfor de glorværdige traditioner skal oplives gennem udsendelse af en agent til »fjendtligt territorium«. En gl. agent aktiveres, han trænes/instrueres af instruktører gl. i gårde;udstyret er 20 år gammelt, men fortroligt/velkendt (f.ex. ligesom gode gamle trykte bogfortegnelser, der af nogle foretrækkes frem for fiche og BASIS). Selv om alle går til sagen med begejstringbliver resultatet i overensstemmelse med forudsætningerne. - Den organisation, der måske kunne have klaret aktionen og som i kraft af organisationsmæssig jalousi er holdt udenfor, klarer detafsluttendeoprydningsarbejde ved George Smiley, der normalt er le Carré's hovedperson. Der er næsten for lidt spænding og det mærkes, at bogen er fra 1965, så ex.tallet kan halveres i forhold tilen ny le Carré (eller Deighton).