Noveller om tragiske menneskeskæbner med personer, der ikke har evnen eller lysten til at leve. For alle voksne litteraturinteresserede og alle med interesse for moderne persisk litteratur efter 1. verdenskrig.
I de korte noveller kredser skiftende jeg-fortællere om døden, ensomhed og fremmedgørelse. Historierne foregår i tiden efter 1. verdenskrig i Teheran og Paris, med hestekærrer og automobiler i gaderne. I titelnovellen gennemgår jeg'et i sin selvvalgte sygeseng en række selvmordsforsøg, som ikke lykkedes. Oplevelsen af ensomhed beskrives således: "Blandt omtrent en million mennesker var det som om jeg befandt mig i en synkende båd på havet". Begæret efter kvinder kan dog i flere af novellerne få de mandlige jeg-fortællere til at række ud efter livet, men med skiftende held. I novellen "Dukken bag gardinet" forelsker jeg'et sig i en mannequindukke. Forfatteren slutter flere af novellerne af med at angive både persiske og europæiske årstal.
Hedayat er en eminent fortæller, der i et elegant dannet, dramatisk og beskrivende sprog formidler absurditeten i livet og angsten for at gribe kærligheden.
Kan sammenlignes med Malte Laurids Brigges optegnelser (Ved Karsten Sand Iversen) hvor Rainer Maria Rilke også var optaget af døden og af at beskrive det moderne individ som en betragter.