Água viva

Brasiliansk højmodernistisk klassiker om sprogets muligheder og begrænsninger. Primært for litterært interesserede.

Bogen er en lang monolog fra en jeg-afsender til et du. Clarice Lispector eksperimenterer med at få ord til, som et maleri, at male følelser og stemninger fremfor kun at repræsentere sprog. I afsnittene veksles mellem refleksioner over kærlighed, filosofi, kunst og sprogets væsen i et forsøg på at nå et dybere lag i sproget. Lispector eksperimenterer endvidere med at "af-kønne" sproget og indføre et intetkøn, et "det", der kan fjerne kønspolitiske overtoner.

Bogen er skrevet uden plot eller handlingsfremdrift. Enormt smuk og intens læsning forbeholdt de få.

Det modernistiske kønsprojekt læner sig en smule opad den chilenske forfatter María Luisa Bombals Den sidste tåge & LigklædtOm mørke eller Josefine Klougarts Om mørke, der lidt benytter sig af samme plotløshed og stream-of-conciousness metodeDet modernistiske kønsprojekt læner sig en smule opad den chilenske forfatter María Luisa Bombals Den sidste tåge & Ligklædt eller Josefine Klougarts , der lidt benytter sig af samme plotløshed og stream-of-conciousness metode.

Læs hele vurderingen