Guldalderdigte

Til læseren, der lider under selvtilstrækkelighedens og overperfektions åg, er her ironiske og humoristiske digte fra en tidsalder, som kammer over af egen lykke og perfektion.

Konceptdigte om et jeg, der beretter om sin egen lykke. Han lever i en guldalder, hvor alting har nået sin perfektion. Alt er i harmoni og bedre end alt andet var og vil blive. Der er ingen afstand mellem subjekt og objekt, mellem ønske og dets realisering. Jeg'et er fuld af lykke og lige så fuld af sig selv: "jeg bliver / mere og mere værd // og alle bliver / mere og mere værd // fordi de minder / mig om mig." Omslag af dadaist-kollega Claus Ejner.

Jeg'ets følelse af meningsfylde trues af en bagvedliggende kollaps, som bl.a. ses i den selvironiske tone. Lykkefølelsen fremstår momentan og subjektiv. Med sin poesi demonstrerer Sternberg effektivt menneskets følelsesstyrede selvopfattelse, der igen præger dets verdensopfattelse. Heri er der en ikke-subtil samfundskritik af en given kulturs etnocentriske selvvurdering.

Guldalderdigte er 3. del af Sternbergs digtserie om tider. Kan læses sammen med første og anden del i serien, StenalderdigteDepressionsdigte og Depressionsdigte, der er opbygget over samme koncept og ligeledes omhandler et jeg og et samfund, der dog er styret af forskellige grundfølelser, som fx i Depressionsdigte: "jeg bliver / mindre og mindre værd // og du bliver / mindre og værd for // mig fordi du minder / mig om mig"Guldalderdigte er 3. del af Sternbergs digtserie om tider. Kan læses sammen med første og anden del i serien, Stenalderdigte og , der er opbygget over samme koncept og ligeledes omhandler et jeg og et samfund, der dog er styret af forskellige grundfølelser, som fx i : "jeg bliver / mindre og mindre værd // og du bliver / mindre og værd for // mig fordi du minder / mig om mig".

Læs hele vurderingen