For dig som læser klassiske romaner er her en bevægende fortælling fra Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor mareridt om allieredes bomberaids og den kollektive skyld er temaer.
"Det var ikke opløftende at skrive denne roman, men bogen forekom dog forfatteren at være væsentlig." Sådan skriver den tyske forfatter Hans Fallada (1893-1947) i romanen, hvis forord han daterer "Berlin, august 1946". Handlingen følger hovedpersonen dr. Doll, som også er borgmester i en lille by i det nordøstlige Tyskland, der nu er overtaget af russerne. Nok er krigen forbi, men Doll kan ikke undslippe angsten og de natlige mareridt om de allieredes bombetogter. Han flygter til et ødelagt Berlin, og ud i et morfinmisbrug, hvor han sammen med sin ligeledes morfinafhængige kone søger at skabe sig en ny tilværelse. I sidste kapitel, der hedder "Helbredelsen" reflekterer Doll: "Livet fortsætter altid, selv under ruinerne. Ruinerne er uden betydning, kun livet er vigtigt. Livet i et græsstrå midt i byen, mellem tusindvis af knuste sten. Livet fortsætter altid." Romanen er ikke tidligere oversat til dansk og er en forløber til Alene i Berlin.
Velskrevet og insisterende bevægende roman om at håndtere angsten og den kollektive skyld efter en ødelæggende krig. Stadig yderst læseværdig og med selvbiografiske træk. Fallada døde i 1947 af en overdosis morfin.
Heinrich Böll skriver også om Tysklands tidlige efterkrigstid fx Men englen tav.