Bøger / faglitteratur / erindringer

Viljen er alt


Beskrivelse


Tine Aurvig-Huggenberger (f. 1963) beretter om en barndom fuld af vold og svigt, om at stå på egne ben som 16-årig, og om at betræde de inderste cirkler af velfærdssamfundets magtrum som næstformand i LO.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2018

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 24. apr. 2018

Om Tine Aurvig-Huggenberger fra hendes turbulente barndom i et voldeligt hjem til tiden i LO, samt nutidens toplederjob. For voksne biografilæsere med interesse i fagbevægelsen.

Biografi skrevet i et samarbejde mellem Tine Aurvig-Huggenberger og Michael Holbek. Efter et forord indledes bogen med Tines tab af formandsposten i LO til Harald Børsting. Derefter følger læseren hendes barn- og ungdom og rejsen mod magtens tinder i LO. Sidst i bogen behandles formandskampen mere indgående. Afslutningsvis fortæller Tine om livet efter nederlaget og hendes nye topjob i reklamebranchen. Bogen indeholder citater, billeder og kapitler om privatlivet, samt betragtninger om fx magt, feminisme og fagbevægelsen.

Biografien har to retninger: Den første er meget indgående om fagbevægelsen og hver enkelt sag bliver fortalt detaljeret. Den anden er mere bredt orienterende om kvinders vej til magt, om feminisme og fagbevægelsens rolle. Skrivestilen er personlig og talesprogsagtig. Tines begejstring og engagement brænder igennem, og hun er ikke bleg for at skrive negativt om nogen fx "Harald var en svagpisser", "Margrethe Vestager er vanvittig forfængelig" eller bande meget. Det er interessant at høre om fx ungdommen i Tvind, men nogle af afsnittene bliver meget fagbevægelsestunge for den udenforstående.

Anne Linnet har skrevet en biografi, hvor hun heller ikke lægger fingre imellem: Testamentet.


Kvinden & samfundet

Årg. 134, nr. 1695 (2018)

af

af

Louise Bro Davidsen

Årg. 134, nr. 1695 (2018)