Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Alfons med super-sækken


Beskrivelse


Billedbog. Alfons Åberg er snart 7 år. Han oplever en masse om natten. Men er det drøm eller virkelighed, når han er konge i et land? Og hvad gør Alfons, når det er ved at gå galt i kongeriget?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2011

af

af

Bo Knudsen

d. 12. maj 2011

Ny billedbog med Alfons Åberg til lystlæsning og en snak om drømme, magt og retfærdighed. For de ca. 5-7-årige. Format og forside i den kendte stil.

Nogenogtyve Alfons-bøger er det blevet til, siden Godnat, Alfons Åberg så dagens lys i Sverige i 1972. Nu er Alfons ca. 7 år. Og som Alfons bliver ældre, bliver læseren det også. Bogen både ligner og adskiller sig fra de tidligere. Ligner ved at Alfons ser ud som han plejer, er tænksom og har sin far. Adskiller sig ved at skifte fra det hverdagsrealistiske til det eventyrlige. Alfons er i drømme konge i "Alfonslandet". Tørke rammer landet, og miniputfolket er tæt på at gøre oprør. Men Alfons har en sæk med ild, vand, guld, ædelstene, brød, våben og en rose, som han deler ud af, til alle er glade. Faderen er kun med i en s/h rammefortælling i starten og til slut, hvor de snakker om drøm og virkelighed.

Alfons ligner sig selv. Bogen adskiller sig dog fra de tidligere ved at være for de lidt ældre børn og have et eventyrligt, og samtidig politisk, indhold. Uden direkte at kunne sammenligne med andet, er der også basis for en snak om politik og ulighed i fx Stem på mig (07/38) og Priscillas forunderlige rejse (02/51).

Alfons går ikke af mode. Og denne mere eventyrlige historie vil også finde sin plads i rækken. Der er nok at snakke om, drømme, magt, retfærdighed, ja, selv revolution og politik kan komme på banen.


Information

d. 27. maj 2011

af

af

Kamilla Löfström

d. 27. maj 2011


Kristeligt dagblad

d. 14. juni 2011

af

af

Sara Nørholm

d. 14. juni 2011


Weekendavisen

d. 27. maj 2011

af

af

Damian Arguimbau

d. 27. maj 2011