Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Amulet - de sidste stenvogtere


Beskrivelse


Den svævende by Cielis er ikke, hvad den heltemodige Emily havde håbet på. Noget er helt galt! Spændende og flot læsning fra 9-13 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2020

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 20. aug. 2020

Den svævende by Cielis er ikke, hvad den heltemodige Emily havde håbet på. Noget er helt galt! Spændende og flot læsning fra 9-13 år.

Efter mange strabadser er pigen Emily, hendes bror Nevin og deres flok bestående af robotter, en lyserød kanin, elvere og en heltemodig ræv nået frem til den svævende by Cielis. Byen er hjem for stenvogternes råd, der er Emilys sidste håb i kampen imod den onde elverkonge. Noget er dog helt galt, og da en ufattelig hemmelighed afsløres for Emily, må hun kæmpe for livet i en konkurrence til døden. Er alt, hvad hun kæmpede for en løgn? Mysterierne hober sig op, og Emilys kamp har aldrig været mere farlig. Fjerde bind af fantasytegneserien "Amulet". Serien bliver på i alt ni bind, så vi er lige under midtvejs i sagaen om stenvogterne.

Serien er en af de bedste børnetegneserier i meget lang tid. Den er let at læse, men det forhindrer ikke historien i at være både spændende, dramatisk og lidt uhyggelig. Kazu Kibuishis tegninger er stemningsfulde, smukke og i konstant bevægelse. Han kan tegne en actionscene, så man næsten bliver forpustet, men han er også god til de mere stille øjeblikke.

Serien minder om alt fra Rowlings Harry Potter-serie til japanske Hayao Miyazakis smukke tegnefilm, med en smule Star Wars smidt oven i som krydderi. Serien kan eventuelt gives til de børn, der elsker Jan Kjærs universer.