Arvesynden : versroman

Roman på vers om det livsvilkår, at vi alle på godt og ondt er præget og formet af vores slægt, vores fortid og den samtid vi lever i. For dig med mod på en anderledes givende og udfordrende læseoplevelse.

"Jeg er ikke rigtig stor/ når kun til kanten af køkkenbordet/ kan lige se/ hvad mor laver/ jeg bliver større til sommer/ og større igen næste år..."Sådan lyder et erindringsglimt fra barndommen i Arne Ziebell Olsens versroman om slægtens gang og tre generationers mænd og kvinder fra besættelsesårene frem til 2012. Her er emner som fattigdom og misbrug, kønsroller og søgen efter identitet, om at være homoseksuel, om parforhold, om at kæmpe for homoseksuelles rettigheder, om aids og om "den insisterende ret til at være den, man er." Mor fra barndommen møder vi fx igen senere: "Jeg støtter min mor/ mens vi går/ ned af hospitalsgangen/ trykker på knappen/ elevatordørene glider til side/ vi går ind/ kører ned/ tavse/ stille..." Om begrebet "arvesynd" er Ebbe Kløvedal Reich citeret: "Hver eneste gang vi affærdiger hinanden som en besværlig hindring i udfoldelse af eget liv begår vi en synd." Arne Zibell Olsen, f. 1954, har fx også skrevet kriminalromanen På sporet af en skygge.

Man skal som læser lige vænne sig til at læse en roman på vers, men giver du dig tid, er det en interessant læseoplevelse fuld af nærvær og autenticitet.

En anden versroman er fx Peter Adolphsens Katalognien.

Læs hele vurderingen