Bøger / faglitteratur / opskrifter

Bjesken : gode råd, skrøner og opskrifter


Beskrivelse


En urtesnapsebog med udgangspunkt i Vendsyssel, Skagen Fiskerestaurant og Skagen Bjeskeri, hvor produkterne foreslås som ledsager til retterne og til sidst gennemgås flaske for flaske.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 2. okt. 2014

For snapsekreatører, gourmeter og folk der holder af Skagen.

Bogen indledes lidt causerende om bjesk, skrøner, naturen og Vendsyssel, hvor snapsen kaldes bjesk. Herefter går man over til urter og bær med indsamling og opskrifter. Der sværges lidt modsat mange andre snapsebøger tit til essenser til fortynding og lange trækketider - oftest afsluttet med et par ord om snapsens folkloristiske medicinske virkning. Materialerne er hentet i naturen i lokalområdet ved Skagen, som også mødes flittigt i den gennemillustrerede fotografiske billedside. Der males med bred pensel fx med en pose med cirka så og så meget, som så trækker nogle måneder. Herefter er der madopskrifter fra Skagen Fiskerestaurant og drinks med snapsene fra Skagen Bjeskeri, hvor produkterne til sidst gennemgås, afbildes og omtales flaske for flaske. De mange farvefotos virker ofte lidt uskarpe bl.a. fordi de mange urter og bær er fotograferede på en distraherende changerende baggrund af marmoreret sten. På samme måde fremstår de mange afbildede tallerkner med retter til den anbefalede Skagen Bjesk ofte mere præget af overlæsset garnering end æstetisk komposition.

En del bøger på bibliotekerne, hvor denne bortset fra Skagen vinklen ikke tilfører noget. Af titler med samme lidt mere snævre vinkel kan nævnes: Snaps : naturen paa flaske.

En urtesnapsebog med udgangspunkt i Vendsyssel, Skagen Fiskerestaurant og Skagen Bjeskeri, hvor produkterne foreslås som ledsager til retterne og til sidst gennemgås flaske for flaske.