Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Bondesønnens mareridt og andre fortællinger fra Danmarks kirkehistorie


Beskrivelse


Elleve historier fra 900-tallet til 1900-tallet fortæller med børn i hovedrollerne om kristendommens betydning for hverdagslivet i Danmark.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2011

af

af

Jesper Holtoug

d. 18. nov. 2011

Elleve fortællinger om kirkens og kristendommens betydning op gennem danmarkshistorien for aldersgruppen 11-15 år. Hverken tema, omfang, forside eller illustrationer har markant appel til modtagergruppen, så foromtale anbefales.

Historierne knytter sig til vigtige begivenheder og perioder i danmarkshistorien siden kristendommens indførelse. De har det til fælles, at hovedpersonerne er halvstore børn, som stilles overfor vanskelige moralske og etiske spørgsmål. Oftest kommer voksne børnene til hjælp med nye vinkler og svar på tilværelsens store spørgsmål. Alle historier er spændende og identificerbare og rummer meget faktuel viden om danmarkshistorien og om kirkens rolle på godt og ondt - mest godt. En, rolig og gammeldags bog, som giver sig tid til at beskrive og fortælle, og som hverken sprogligt eller billedmæssigt går nye veje. Sidst i bogen er der tjek-forståelsen-opgaver til de enkelte historier.

Konceptet kan minde om Sven Wernstrøms socialistiske 70'er-serie Trællene, som på samme måde anvendte historiske perioder som ramme for historier med samme tema. Det skal understreges, at kun konceptet holder til denne sammenligning, og altså hverken historie- eller menneskesyn.

De elleve fortællinger om kristendommens betydning og forandring op gennem danmarkshistorien er umiddelbart spændende og underholdende, selvom de fortælles i et lidt gammelt sprog. Alvorlige spørgsmål er på spil: liv, død, skyld, straf, ansvar og lignende. Her er noget at tænke over og snakke om.


Kristeligt dagblad

d. 19. juni 2012

af

af

Sara Nørholm

d. 19. juni 2012