Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Danser med djævle


Beskrivelse


I 3 uhyggelige historier og i et digt sker der ildevarslende og urovækkende begivenheder.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Else Lerche

2007

Forfatterens bøger skaber ofte en gysen og en ildevarslende stemning hos læseren. Det gør de tre korte historier og digtet i denne bog også, både på det ydre plan hvor konkrete uhyggelige ting sker, men også på det indre hvor et ensomt barn står overfor forældre, der bekriger hinanden, planer der flettes ind i hinanden. Historierne er svære at slippe, også fordi slutningerne er foruroligende og ikke lige til at forstå. De er skrevet i et billedsprog og ordvalg der fremhæver kulden og uhyggen, i et stramt sprog der understreger den intense og spændingsfyldte stemning. Hertil kommer Søren Jessens 15 farveillustrationer. Grumt og flot rammer han i sin velkendte streg den ildevarslende stemning. Det gælder også den urovækkende forside. Bagsideteksten passer til indholdet. De tre historier foregår alle i barsk vinterkulde. "Dukkerne fra Guatemala" findes også i Dobbeltspil, 1998. Bent får tre ønskedukker, og hans ønsker får fatale følger. "Drengen der gik over gevind" findes også i antologien Drengen der gik over gevind, 2005. Han ønsker sig en kamæleon, moren får hysteriske anfald. Han forvandles til en kamæleon? I tredje historie gør forældrenes forhold, at Bjørns verden er så iskold, at snemændene invaderer den. Digtet, hvis titel også er bogens, omhandler drengens voldsomme had til danseskolen. Læsere fra 10 år og opefter vil fascineres af de uhyggelige historier.


Jyllands-posten

d. 5. maj 2007

af

af

Karen Lise Søndergaard

d. 5. maj 2007


Berlingske tidende

d. 19. maj 2007

af

af

Karin Esmann Knudsen

d. 19. maj 2007


Information

d. 13. juli 2007

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 13. juli 2007