Bøger / faglitteratur / bibliografier

Den anden guldalder : Johan Ludvig Lund over alle grænser


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med vandreudstilling.

Om guldalderkunstneren Johan Ludvig Lund (1777-1867), og hans rolle i det danske og europæiske kunstliv i første halvdel af 1800-tallet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2019

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 14. okt. 2019

Igennem fem artikler præsenteres "den glemte guldalderkunstner" Johan Ludvig Lund. Fagbog til dem med interesse i dansk kunsthistorie, mere specifikt i den danske guldalder.

Johan Ludvig Lund er en lidt overset og glemt dansk kunster der levede fra 1777-1867. Grunden til at han er glemt skyldes primært det danske forhold til Tyskland efter 1864 - Lund havde en tæt relation til Tyskland. Derfor så den danske kunsthistorie i samtiden, og mange år efter, Lund i et negativt skær. Det forsøger denne udgivelse at råde bod på. Bogen indeholder fem artikler skrevet af fagfolk, der på hver deres måde beskriver Lund som menneske, som kunstner og hvorfor han blev "glemt." Kunsthistorisk fagbog der er blevet publiceret i forbindelse med udstillingen "Den anden guldalder. Johan Ludvig Lund over alle grænser.".

Fornem kunsthistorisk udgivelse der sætter fokus på både en vigtig kunstner og på måden kunsthistorien blev skrevet på "i gamle dage." Lunds kunstneriske talent træder tydeligt frem gennem de fem artikler og det fine billedmateriale. Bogen er en lækker visuel udgivelse, trykt på kraftigt papir og præsenteret i hardcover. Det mest interessante er dog den måde hvorpå toneangivende kunsthistorikere/kunstkritikere i datiden havde magten til at drive Lund ud i glemslens mørke.

Andre bøger om guldalderen er fx Dansk guldalderC.W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader og C.W. Eckersberg - dansk malerkunsts faderAndre bøger om guldalderen er fx Dansk guldalder og .



Informationer og udgaver