Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den hvide dame går igen


Beskrivelse


Sebastian og Tobias vender tilbage til Brejninggård, hvor de er hjælper med at finde en gammel dagbog, som afslører, hvorfor det lokale spøgelse "Den Hvide Dame" spøger, og de er måske med til at give spøgelset fred.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2014

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 26. maj 2014

Letlæst gyserhistorie (som ikke er voldsomt uhyggelig) for de 9-11-årige.

Fortsættelse af forfatterens letlæste gyser Den hvide dame fra 2013. Drengene Sebastian, der er historiens fortæller, og Tobias besøger igen herregården Brejninggård, hvor de har haft oplevelser med det lokale spøgelse "Den hvide dame". Denne gang bliver de involveret i at lede efter en dagbog fra 1700-tallet, som evt. kan afsløre, hvorfor spøgelset går igen. De finder dagbogen, som ganske rigtigt giver en forklaring, og ved at flytte en gammel gravsten til slottets gravkapel lykkes det tilsyneladende drengene at give spøgelset fred. Bogen er som første bind velskrevet og let at læse. Der er ikke så meget gys i historien - kun et enkelt forløb, hvor spøgelset optræder. Det er helt klart en fordel at have læst bind 1, som der refereres en del til i historien. Fin forside af Jon Ranheimsæter.

Der findes utallige "hvide damer" på de danske slotte og herregårde, og det afspejler sig også i børnelitteraturen, hvor adskillige gysere handler om disse spøgelser. Her kan nævnes Jørgen Hartung Nielsens Den hvide dame, 2002, og Hanne Guldberg Mikkelsens Kustoden og den hvide dame, 2012. Nærværende miniserie udmærker sig ved ikke at være alt for uhyggelig og ved at være let at læse.

Alt i alt en velskrevet og letlæselig gyserhistorie uden det helt store gys. Bogen er en fortsættelse til samme forfatters Den hvide dame, 2013, som det er en fordel at have læst først.