Bøger / faglitteratur

Den magiske jord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2011

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 8. apr. 2011

Lettilgængelig og indbydende bog for alle, der interesserer sig for mystiske fænomener. Videbegærlige store børn og unge kan også læse bogen.

I Klaus Aarsleffs nye serie Menneske & mysterie er emnet denne gang de spiraler og labyrinter, indhugget i sten og klipper, som kan findes i alle kulturer jorden over. Disse tegn udviser nogle steder tillige en stærk magnetisk kraft, uden at nogen kan forklare hvorfor. Aarsleff fortæller om disse fænomener i sammenhæng med teorierne om særlige energilinjer og helliglinjer i fx oldtidsfund som Stonehenge i England og Menec ved Carnac i Bretagne. I bogen gengives også eksempler fra gamle templer i Peru, dragestier i Kina, Ayers Rock i Australien mv. Klaus Aarsleff beskriver mysterierne og kommer derfor heller ikke med nogen forklaring på fænomenerne. Bogen er rigt illustreret med mange af forfatterens egne fotografier. Bagerst en bogliste med hovedsageligt ældre udenlandske bøger, samt henvisninger til enkelte hjemmesider.

Klaus Aarsleff har tidligere behandlet emnerne i sine bøger, fx Mysterier i fortiden : på rejse i det ukendte fra 2004. Den nye bog er dog mere overskuelig og beskriver kun dette emne.

Bibliotekerne kender Aarsleffs bøger for at være godt fortalte, pirre nysgerrigheden og have fine billeder. Denne bog skuffer ikke de forventninger.