Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den onde kraft


Beskrivelse


14-årige Martin er mod sin vilje kommet med i et socialpædagogisk projekt for unge, der lever under belastede familieforhold. I hold på to skal de seks unge finde svar på tre eksistentielle spørgsmål om skæbne, liv og død.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2006

af

af

Ulla Møller

d. 12. jan. 2006

Roman om den 14-årige Martin, der mod sin vilje deltager i et socialpædagogisk projekt for unge med belastede familieforhold. På Eventyrprojektet skal seks unge, fordelt på tre hold, finde svar på eksistentielle spørgsmål som fx: "Findes der en ond kraft?". De udfordres til at møde døden, ensomheden, alderdommen, forbrydelsen etc. Undervejs skal de lære at se deres eget liv i øjnene. Projektet lykkes kun delvist, fordi Martin oplever projektlederen C.G. som manipulerende og modarbejder ham, men på den sidste dag kan de seks unge med den modne kvinde Gull-Mai som katalysator tage hånd om deres tilværelse. I begyndelsen er læseren lige så undrende som deltagerne i projektet. Hvad skal der ske? De første kapitler rummer en elementær uhygge, men gradvist bliver det pædagogiske eksperiment mere centralt i handlingen. Her falder mange af Martins jævnaldrende, der er den primære målgruppe, nok fra. Sprog og miljøskildring er nutidig og hovedpersonerne Martin og Grace skildret som intelligente og velformulerede - en betingelse for at være med i projektet. I begyndelsen søger de svar på de spørgsmål projektet stiller, men efterhånden flyttes fokus til de unges problemer, og skønt de når en afklaring, virker slutningen uforløst. Den produktive svenske forfatter er ophavsmand til en række titler for børn og unge med tilsvarende temaer. Bogen slutter med en delvist fiktiv litteraturliste.


Weekendavisen

d. 17. feb. 2006

af

af

Damian Arguimbau

d. 17. feb. 2006


Børn & bøger

Årg. 59, nr. 3 (2006)

af

af

Torben Ringbro

Årg. 59, nr. 3 (2006)