Den sidste station

Hvis man som ældre eller pårørende til ældre har brug for oplysninger om, hvordan det kan være at flytte fra eget hjem til plejehjem, vil Den sidste station med sit ærlige portræt af tre kvinder, der er blevet for gamle til at kunne klare sig i eget hjem, være et muligt bud.

Filmens instruktør giver i indledningen til filmen udtryk for sin angst for at blive gammel, og spørger om livet slutter, når man er nødt til at flytte på plejehjem. Elisabeth, Alma og Magna er tre fysisk skrøbelige kvinder, der skal flytte ind på plejehjemmet Betania på Frederiksberg. En af dem ser det som spændende og sammenligner det med første skoledag - men også med et venteværelse, hvor man venter på døden. Deres liv på Betania former sig yderst forskelligt. Magna har meget svært ved at skabe kontakter og virker vred. Elisabeth og Alma har hhv. en søster og en veninde boende på hjemmet, så tilværelsen bliver mere positiv for dem. Da Almas veninde dør, vælger hun at fraflytte Betania og starte forfra på egen hånd i en lille lejlighed.

I serien Livets efterår, 2011, sættes der fokus på en række forskellige temaer i forhold til ældre på plejehjem.

Kærligt og ærligt portræt af tre velformulerede kvinder og deres tilværelse efter at være rykket ind på "den sidste station" - som ikke nødvendigvis bliver allersidste station.

Læs hele vurderingen