Bøger / skønlitteratur til børn

Den store bagedag


Beskrivelse


Billedbog. Mickey, Minnie og alle vennerne fra klubhuset er i fuld gang med at bage kager til den store kagedag, hvor der bliver samlet penge ind til dyreinternatet. På et tidspunkt får de brug for hjælp. Kan du hjælpe dem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 7. apr. 2009

Billedbog i Disneys kendte stil med Mickey Mouse og vennerne, til målgruppen de 3-6-årige. Bogens farverige omslag med de kendte figurer vil formidle sig selv.

Mickeys klubhus, er computeranimeret tegnefilm og en populær programflade på Disney kanalen. Det er også navnet på en bogserie, hvor denne bog er det nyeste skud på stammen. Mickey, Minnie og alle vennerne fra klubhuset er i fuld gang med at bage kager til den store kagedag, hvor der bliver samlet penge ind til dyreinternatet. På et tidspunkt får de brug for hjælp, og her kommer læseren ind som hjælper. Historien er skrevet i en ikke helt sammenhængende brødtekst med mange dialoger, hvor der stilles spørgsmål til læserne. Illustrationerne er computeranimeret grafik i en glat, meget farverig stil. Hvis læserne kender programmet og dets stil på tv, har de en bedre forudsætning for at forstå historiens kommentarer og vinkler. Bogen mangler noget af den interaktivitet, som findes i tv-programmerne, hvor man henvender sig til børnene med forskellige opgaver.

Bogen ligner de øvrige bøger baseret på Playhouse Disney tv-programmer. Senest er kommet Højt til vejrs!, 2008.

Billedbog i en meget glittet stil i et Disney univers, lavet efter computeranimeret film. En bog som målgruppen vil tage imod pga. layout, omslag og de velkendte figurer. Men også en bog som ikke sætter de store spor, og nok mest fungerer, hvis målgruppen i forvejen kender tv-konceptet.