Døgnfluer på deltid : digte

Digte der i kraft af deres enkle formsprog og forankring i hverdagen og det alment menneskelige kan formidles bredt - også til læsere som normalt går uden om lyrikken.

Digtene i Karsten Bjarnholts samling tematiserer det almindelige, hverdagsagtige liv, men går heller ikke af vejen for at at anskue det i et større eksistentielt perspektiv. Kærlighed, erindring, alder og oplevelsen af livets endelighed og skrøbelighed er gennemgående temaer, men bundet til det konkrete og sansenære, og i form af mildt ironiske og lidt skæve selvportrætter. Teksternes afvæbnende, men også barske humor, forhindrer dem i - med ganske få undtagelser - at blive sentimentale. Der er altid en lille distance, som fx i "Dichterliebe", hvor hele det romantiske setup byder sig til som en perfekt æstetisk ramme, indtil det "afmonteres" i digtets to sidste linjer: "Hvis det var sådan./ men det er det ikke!".

Karsten Bjarnholts digte ligner ikke ret meget det, der ellers skrives i dansk lyrik lige nu, men de har - både formelt og tematisk - en del til fælles med med fx Lean Nielsen, Peter Poulsen og Klavs Bondebjerg.

Digtene tematiserer i et enkelt formsprog det genkendelige og hverdagsagtige, men gør det med et æstetisk "twist" som "i en sprød dialekt" får det tilsyneladende banale og trivielle til at træde frem i ny og overraskende belysning.

Læs hele vurderingen