Gaming in symphony
Emneord
Anmeldelser (54)
The times
d. 10. nov. 2012
af
af
Richard Morrison
d. 10. nov. 2012
"A line-up that includes Ildebrando d'Arcangelo (Giovanni), Diana Damrau (Anna), Joyce DiDonato (Elvira), Luca Pisaroni (Leporello) and Rolando Villazón (Ottavio) will always be sparky. But it would be even better if the conductor, Yannick Nézet-Séguin, hadn't indulged his soloists' vocal liberties. There's too much crooning and pitch-bending from d'Arcangelo, in particular".
gregersdh.dk
d. 27. dec. 2019
af
af
Gregers Dirckinck-Holmfeld
d. 27. dec. 2019
"Mikrofonen stod på sufflørkassen, da 'Don Juan' blev optaget ved Mozart-jubilæet på Det Kgl. i 1956. Optagelsen lever trods kras og knas. Især på Kim Borgs og Einar Nørbys indbyrdes pokerspil som Don Juan og Leporello ... Einar Nørby synger Leporello ... Muntert, frækt, en troskyldig slyngel, Don Juans tjener, klar til at lade sig hundse med og misbruge ... Nørby er ikke på 'Don Juan'-cd'ens forside. Det er Kim Borg ... og med god grund ... Et kanonvalg til Don Juan-partiet, hans baryton med den besnærende, mahogny-elegante klang, personligheden med den usædvanlige charme og scenetække var oplagt ... Mozart vinder ellers hele vejen igennem over alle forbehold ... Selv gennem disse optagelsers akustiske tåger".
jcklassisk
d. 7. dec. 2019
af
af
John Christiansen
d. 7. dec. 2019
"Her er en dansk live-optagelse af Mozarts "Don Giovanni", som bør modtages med begejstring ... Det er faktisk en "Don Juan", for den synges på dansk ... Der synges præcist og let forståeligt. Det bliver faktisk dejligt at opdage nye detaljer i genhøret med Holger Bolands danske oversættelse ... Hovednavnet i titelpartiet er såmænd Kim Borg (1919-2000), dengang ung og meget lovende og meget moden. Hvilken personlig udstråling og hvilken nuanceret fortællende artikulation. Hvilken elegant Don Juan ... Johan Hye-Knudsen (1896-1975) dirigerer veloplagt et godt ensemble uden svage punkter ... En fornøjelse helt igennem".
Politiken
d. 9. okt. 2007
af
af
Jan Jacoby
d. 9. okt. 2007
"Der er noget commedia dell'arte over opførelsen, en anarkistisk legende lethed og intimitet, hvor unge, lette stemmer snakker i munden på hinanden i recitativerne ... Men selv om egensindige tempoindgreb og andre manierede træk lejlighedsvis dementerer spontaniteten, er helhedsindtrykket lifligt og dramatisk levende i sin munterhed. Weisser er en drenget psykopatisk Don, hvis forførende klangskønhed må være enhver svigermors drøm ... Han omgives af lyse, letbevægelige stemmer med stort teknisk og musikalsk overskud".
Politiken
d. 8. dec. 2016
af
af
Thomas Michelsen
d. 8. dec. 2016
"Myrtò Papatanasius' Donna Anna mere ånder end synger sine fortvivlede replikker, og orkestret, der sammen med koret har fællesnavnet MusicaAeterna, kan nærmest puste en frase i gang ... Overalt er udtrykket er skarpt. Sitrende. Sprængladt. Hele tiden er målet hyperpræcision og en urealistisk koncentration i nuet ... Tiliakos' Don Giovanni navigerer med en hurtighed som en formel 1-racer ... Currentzis dirigerer med smæk på ... og der er ingen tvivl om, at resultatet af Currentzis' og MusicaAeternas arbejde med Mozarts Da Ponte-trilogi vil gå over i pladehistorien".
Kristeligt dagblad
d. 20. jan. 2020
af
af
Peter Dürrfeld
d. 20. jan. 2020
"I januar 1956 fejrede man på Det Kongelige Teater 200-året for Mozarts fødsel med en spektakulær forestilling af mesterens vel nok mest geniale opera Don Juan ... Og det lykkedes at indfange forestillingen, så vi - naturligvis ikke i den optimale lydteknik - har bevaret en af de helt store aftener på vores nationalscene. I spidsen for et hold af tidens store sangere var den finskfødte basbaryton Kim Borg ... Det er en nostalgisk oplevelse, men hvordan klarer den historiske opførelse sig i sammenligning med senere mere avancerede indspilninger? Den består i fin stil den afgørende lakmusprøve: Mozarts genialitet".
Politiken
d. 8. dec. 2016
af
af
Thomas Michelsen
d. 8. dec. 2016
"Myrtò Papatanasius' Donna Anna mere ånder end synger sine fortvivlede replikker, og orkestret, der sammen med koret har fællesnavnet MusicaAeterna, kan nærmest puste en frase i gang ... Overalt er udtrykket er skarpt. Sitrende. Sprængladt. Hele tiden er målet hyperpræcision og en urealistisk koncentration i nuet ... Tiliakos' Don Giovanni navigerer med en hurtighed som en formel 1-racer ... Currentzis dirigerer med smæk på ... og der er ingen tvivl om, at resultatet af Currentzis' og MusicaAeternas arbejde med Mozarts Da Ponte-trilogi vil gå over i pladehistorien".
Jyllands-posten
d. 21. feb. 2001
af
d. 21. feb. 2001
Kristeligt dagblad
d. 18. jan. 2006
af
af
Bernhard Lewkovitch
d. 18. jan. 2006
Jyllands-posten
d. 1. nov. 2001
af
d. 1. nov. 2001
Weekendavisen
d. 28. dec. 2007
af
af
Peter Johannes Erichsen
d. 28. dec. 2007
"På den nyeste indspilning af Don Giovanni, med dirigenten René Jacobs, har Weisser titelpartiet ... Man oplever noget så unikt som en frit svævende røst, der slet ikke lader sig definere strictement som enten bas eller baryton. Den tætte sortladne klangfarve bærer både formørkelse og stråleglans i sig. Det er ligeledes med frivol lethed og ætsende detaljekunst, at René Jacobs lancerer sit historisk musicerede Mozartbillede ... Dette spil er ikke for Mozartkuglesamlere. Her diskes der op med virkelig farlige forbindelser".
Kristeligt dagblad
d. 10. okt. 2007
af
af
Jakob Holm
d. 10. okt. 2007
"Endnu en komplet indspilning af "Don Giovanni" - ærlig talt, er der ikke snart nok af dem? Slet ikke, og slet ikke når den er så god, som tilfældet er her. Dirigenten René Jacobs og Freiburger Barockorchester har velsagtens skabt den udgave på markedet, der rummer den sprødeste lyd og er mest tro over for den original, Mozart i sin tid skabte ... Noget af det mest bemærkelsesværdige, man vil lægge mærke til, er da også de ganske anderledes, men dramatisk velunderbyggede temposkift, og at selv recitativerne ånder af vid og dramatisk sans".
Jyllands-posten
d. 22. okt. 2007
af
af
John Christiansen
d. 22. okt. 2007
"Livligt og markant dirigeret af René Jacobs i spidsen for ensembler kommer klangen på Mozarts tid nær ... Sangerne er relativt ukendte. Johannes Weisser er endda en ung norsk Don Juan, som er uddannet på Operaakademiet i København. Han er en lys og lyrisk velklingende titelfigur, men ikke hvad alle forstår ved en djævelsk forfører ... Det virker, som om Jacobs vil flere ting på én gang. Meningerne vil deles, men Mozart vinder alligevel altid".
Politiken
d. 15. sep. 2002
af
d. 15. sep. 2002
Jyllands-posten
d. 16. nov. 2005
af
af
John Christiansen
d. 16. nov. 2005
Jyllands-posten
d. 28. aug. 2006
af
af
John Christiansen
d. 28. aug. 2006
Politiken
d. 5. nov. 2000
af
d. 5. nov. 2000
Jyllands-posten
d. 8. mar. 2004
af
d. 8. mar. 2004
Jyllands-posten
d. 16. jan. 2006
af
af
John Christiansen
d. 16. jan. 2006
Jyllands-posten
d. 14. sep. 2004
af
d. 14. sep. 2004
Operabladet Ascolta
(2006) 25. årgang nr. 4
af
af
Henrik Marcussen
(2006) 25. årgang nr. 4
Operabladet Ascolta
(2013) 31. årgang nr. 4
af
af
Henrik Marcussen
(2013) 31. årgang nr. 4
"Don Giovanni er en krævende opera ... Helt ideelt bliver det, når orkestret og sangerholdet bringer alt harmonisk til liv. Og netop sådan er det i denne beåndede og gnistrende udførelse fra Festspielhaus Baden-Baden. Sangerholdet domineres af et par overdådigt velsyngende og karakteriserende kvinder ... stilistisk suveræne og blændende i vokal udfoldelse. Sværdsiden står også vokalt stærkt ... En smukt, troværdig og langt hen ideel og moderne udgave af Don Giovanni".
BBC music magazine
2012 Christmas
af
af
George Hall (musikanmelder)
2012 Christmas
"D'Arcangelo's full bass allows this Giovanni to register as a vocal heavyweight, a dominant male who's also an expert seducer. At his side, Luca Pisaroni's Leporello is equally vivid ... Nézet-Séguin supplies plenty of character, with effective tempos and dramatically conceived music-making ... This is definitely one of the best accounts of the opera to appear in a while".
BBC music opera choice.
Fono Forum
2012 Oktober
af
af
Gerhard Persché
2012 Oktober
"Ansonsten trägt Nézet-Séguin die Sänger sicher durch die Fährnisse der Partitur, gewährt zugleich manch detaillierten Blick in die Seelen der Figuren. Den zahlreichen beim Gelblabel erschienenen Einspielungen gesellt sich hier eine durchaus bemerkenswerte hinzu".
Diapason
2016 novembre
af
af
Emmanuel Dupuy
2016 novembre
Fono Forum
2016 Dezember
af
af
Jürgen Kesting
2016 Dezember
"Solide besetzt sind Masetto mit Guido Loconsolo und der Commendatore von Mika Kares. Herausragend der Don Ottavio des Kenneth Tarver".
BBC music magazine
2016 Christmas
af
af
Anthony Pryer
2016 Christmas
"BBC music opera choice: [This Don Giovanni] strips away many of our distorting performance habits, and the result is refreshing, revelatory and unsettling ... Tiliakos is a dramatic Don ... Loconsolo is vocally nimble and petulant as required ... Gauvin has [Elvira] fully under control and her roulades in the quartet are ravishing. Do not expect a familiar 'warm bath' experience here; it offers an invigorating shower of fresh new insights".
Operabladet Ascolta
(2015) 33. årgang nr. 5
af
af
Henrik Marcussen
(2015) 33. årgang nr. 5
"Godt nok er udgivelsen ... af ældre dato, men hvilken befriende smuk og velgjort produktion af mesteren blandt iscenesættere Günther Rennert, hvor alt er lykkedes til perfektion ... og med dramatisk balance hos et drømmeensemble ... Suveræne, både i deres solo-præstationer og sammen i oktetten ... Med sin livfuldt og dramatisk betonende ledelse samler dirigenten Wolfgang Sawallisch denne opførelse til fuldkommenhed. Det er en mønstergyldig Don Giovanni".
Operabladet Ascolta
(2020) 38. årgang nr. 5
af
af
Henrik Marcussen
(2020) 38. årgang nr. 5
"En ... skøn operaaften tilbage fra "de gode gamle dage" kan opleves på optagelsen fra den 31. januar 1956, hvor man fejrede 200 års dagen for Mozarts fødsel og ved samme lejlighed præsenterede verdensnavnet Kim Borg i titelpartiet ... Her fik musik og samspil et friskt pust. Det må dog medgives, at de tre kvindelige solister her viste vokale kvaliteter af særlig styrke ... Veteranen Nørby [som Leporello] kompenserede for alderens indhug på stemmens kraft med skuespillerens erfaring og med en opvisning i buffo-færdigeheder, som Borg var med på".
Diapason
2016 novembre
af
af
Emmanuel Dupuy
2016 novembre
BBC music magazine
2016 Christmas
af
af
Anthony Pryer
2016 Christmas
"BBC music opera choice: [This Don Giovanni] strips away many of our distorting performance habits, and the result is refreshing, revelatory and unsettling ... Tiliakos is a dramatic Don ... Loconsolo is vocally nimble and petulant as required ... Gauvin has [Elvira] fully under control and her roulades in the quartet are ravishing. Do not expect a familiar 'warm bath' experience here; it offers an invigorating shower of fresh new insights".
Fono Forum
2016 Dezember
af
af
Jürgen Kesting
2016 Dezember
"Solide besetzt sind Masetto mit Guido Loconsolo und der Commendatore von Mika Kares. Herausragend der Don Ottavio des Kenneth Tarver".
Weekendavisen
d. 17. dec. 1999
af
d. 17. dec. 1999
Operabladet Ascolta
(2001) 19. årgang nr. 7
af
(2001) 19. årgang nr. 7
Weekendavisen
d. 8. juni 2001
af
d. 8. juni 2001
Børsen
d. 11. dec. 2001
af
d. 11. dec. 2001
Operabladet Ascolta
(2002) 21. årgang nr. 2
af
(2002) 21. årgang nr. 2
The gramophone
2007 Awards
af
af
Richard Wigmore
2007 Awards
"Vurdering: Editor's choice" - "Jacobs's perios Don is among the liveliest and most enjoyable on offer".
Weekendavisen
d. 20. okt. 2000
af
d. 20. okt. 2000
Weekendavisen
d. 8. juni 2001
af
d. 8. juni 2001
Jyllands-posten
d. 5. jan. 1999
af
d. 5. jan. 1999
Operabladet Ascolta
(1999) 17. årgang nr. 8
af
(1999) 17. årgang nr. 8
Operabladet Ascolta
(2002) 21. årgang nr. 4
af
(2002) 21. årgang nr. 4
International record review
2012 December
af
af
Hugh Canning
2012 December
"Certainly, the Mexican singer [Villazón] seems to have banished the vocal troubles ... It is a long time since I have heard him sing with such a liquid, cantabile legato ... Despite my reservations, this Don Giovanni is more distinguished than the sum of its parts thanks to Nézet-Séguin's often powerful and dynamic conducting of the Mahler Chamber Orchestra, which play with terrific flair and élan for its young maestro ... There is plenty to challenge and stimulate here and the best of the soloists - Pisaroni, DiDonato, intermittently D'Arcangelo - are outstanding".
The gramophone
2012 December
af
af
Richard Lawrence
2012 December
"Vurdering: Gramophone choice" - "Nezet-Seguin proves himself to be a superb Mozartian ... His pacing can't be faulted ... And there are so many details that compel admiration ... Erdmann confirms the promise of her recital disc ... with a clear, bell-like Zerlina ... As for Joyce DiDonato, you would have to go a long way to hear such superb breath control in 'Mi tradi' ... Villazón is not an obvious choice for Don Ottavio: full-on Latin passion rather than sculptured, north European elegance ... As Leporello, Luca Pisaroni really acts with his voice without sacrificing beauty of tone".
The gramophone
2016 November
af
af
Hugo Shirley
2016 November
"The results are bracing, with a vibrancy and visceral buzz that is often undeniably exciting ... We have a very pleasantly sung Don Giovanni from the Greek baritone Dimitris Tiliakos ... Vito Priante's Leporello is in many ways excellent ... Kenneth Tarver sings pleasingly as a lyrical Don Ottavio ... Christina Gansch is a very respectable Zerlina ... Production values are very high, Sony's sound outstanding, and in some ways this set forms a fitting conclusion to a variable series. It's certainly worth hearing".
Operabladet Ascolta
(2001) 20. årgang nr. 1
af
(2001) 20. årgang nr. 1
Jyllands-posten
d. 26. aug. 2002
af
d. 26. aug. 2002
Jyllands-posten
d. 20. okt. 2003
af
d. 20. okt. 2003
Aktuelt
d. 12. aug. 2000
af
d. 12. aug. 2000
Weekendavisen
d. 20. okt. 2000
af
d. 20. okt. 2000
Berlingske tidende
d. 5. juli 2000
af
d. 5. juli 2000
The gramophone
2017 June
af
af
Peter Quantrill
2017 June
"LP releases: A matt black box has swanky if illegible black gloss titling. Inside are four 180gm LPs and a hefty booklet on thick, high-laminate paper, containing essays, synopsis and libretto in four languages. As for the recording itself, on-stage microphones at the opera house in Perm catch every gasp and gabble and mutter - and on occasion some airy leggiero singing, especially from Kenneth Tarver as Don Ottavio - while from some Stygian depth beneath them, violins and oboe emerge distinct but distant".
The gramophone
2016 November
af
af
Hugo Shirley
2016 November
"The results are bracing, with a vibrancy and visceral buzz that is often undeniably exciting ... We have a very pleasantly sung Don Giovanni from the Greek baritone Dimitris Tiliakos ... Vito Priante's Leporello is in many ways excellent ... Kenneth Tarver sings pleasingly as a lyrical Don Ottavio ... Christina Gansch is a very respectable Zerlina ... Production values are very high, Sony's sound outstanding, and in some ways this set forms a fitting conclusion to a variable series. It's certainly worth hearing".