Bøger / skønlitteratur til børn / graphic novels

Drabant


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Frederik er 16 år gammel. Om natten "bomber" han byens vægge med graffiti sammen med sin nye ven, pusheren Victor. Da Frederik falder for Victors kæreste, går tingene galt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2013

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 16. maj 2013

Graphic novel for unge med en interesse for hip hop og hårde historier fra virkelighedens verden. Velegnet til undervisningsbrug.

Den 16-årige Frederik bor i et råt, urbant miljø, hvor der ikke er meget andet at lave end at lytte til hip hop, ryge hash og "bombe" byens mure med tags og graffiti. Han møder den barske Victor, der tjener penge ved at sælge stoffer i byens skole. Frederik falder uheldigvis for Victors kæreste, Camilla, og da der samtidigt er uro blandt Victors pushere, er der lagt op til et voldsomt drama. Det bliver hovedsageligt ved spændingsopbygningen og mødet med persongalleriet i dette bind, der fortsættes i næste nummer. Forfatteren smider omkring sig med hip hop-jargon, og der holdes ikke igen i beskrivelsen af de unges hverdag. Tegnestilen er poleret og farvelægningen glat og farverig, hvilket får Drabant til at ligne en tegneserie, der kunne være udsprunget af den amerikanske mainstream. Stilvalget er ganske velvalgt i forhold til emnet og historien. Der er både sex, stofmisbrug og lurende vold i historien, der fortælles helt på de unge hovedpersoners præmisser - ganske fri for voksnes moral.

Forfatterne har tidligere begået fagbøgerne Hiphop : graffiti, rap, breaking og dj-ing og Hiphop. Vi har også set barske bandemiljøer i en grafisk fortælling i Jens Lapidus' Bandekrig 145.

En graphic novel for unge, der ikke holder igen og leverer en farverig, grafisk velsmurt historie fra et skandinavisk hip hop-miljø. En lovende start på serien.