Drengen der hele tiden tabte sit ansigt

En dejlig finurlig perle der leger med identitet som begreb og sprogligt. Billedbogen fordrer en god formidler der kan åbne for dialog bagefter og evt. finde sproglige paralleller. Bogen egner sig til brug med børn fra 5 år i børnehaven, hjemmet og tidligste indskoling.

Drengen, Anton, taber ansigt konstant, fx midt i morgenmaden eller på fodboldbanen. En dag taber Anton sit ansigt på gaden, og han samler det ikke op. Han går bare hjem, men han kommer til at savne sit ansigt og søger det med opslag på lygtepæle. En pige har fundet det, og bringer det til Anton, men det passer ikke helt. Pigen vil rigtig gerne hjælpe ham, og siger, at måske var det ikke hans sande ansigt. Da Anton hører det, forsvinder det tabte ansigt og et nyt og passende vokser ud. Sprogligt spares der en smule på ordene, til gengæld er de velvalgte og rammer historiens kerne, og samspillet med de finurlige billeder er forbilledligt. Billederne er farvelagt med heldækkende farver i illustrators vanligt skæve univers. Forfatter kendes for roman og en bog med tekster for voksne, mens illustrator har illustreret mange bøger for børn.

Vi har flere billedbøger om at finde sig selv og blive set af andre, fx flere af Kim Fupz Aakesons bøger om Vitello, og Vibeke Marx Den usynlige dreng. Denne er nu dog helt sin egen med sproglig finurlighed i dialog med billederne og teksten.

En smuk og vellykket billedbog - en enestående perle - der ikke er for alle, men den vil give mange børn og voksne en fin litteratur oplevelse.

Læs hele vurderingen