Bøger / skønlitteratur / dramatik

Drømmen & Jeg tæller timerne : to skuespil


Beskrivelse


Skuespil - om og med tre kvinder fra hver sin generation og deres indbyrdes forhold - og monolog med en kvinde om hendes situation under belejringen af Sarajevo i vinteren 1992-1993.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 1999

af

af

Torben Wendelboe

d. 1. nov. 1999

Skuespillet "Drømmen" har allerede været opført på New York Fringe Festival i år; den danske premiere er berammet til at finde sted på Odense Teater ved årsskiftet 1999/2000. – Udgangspunktet er egentlig ganske klassisk: tre generationer af kvinder mødes, her i et hus i Provence, og deres møde afdækker konflikter, misforståelser og fortielser, hemmeligheder og løgne. Stig Dalager kan skrive for teater, også her, og hans drama udnytter effektivt de muligheder, der ligger i grundsituationen, så bedstemor, mor og datter bliver levende, vedkommende figurer, og deres komplicerede samspil engagerer. Det afsløres mod slutningen, at bedstemoderen er døende, og det bliver de afsluttende sceners klangbund i et drama, hvor også den afdøde bedstefar kan komme til orde. Drømmen er bedstemoderens drøm om sin ungdomskærlighed, en drøm, der med handlingen vendes fra mareridt til paradisvision. Stykket er anvendeligt også som læsedrama lige som Jeg tæller timerne, Sarajevo-monologen udgivet 1. gang 1994.


Weekendavisen

d. 16. juni 2000

af

af

Lars Bukdahl

d. 16. juni 2000



Informationer og udgaver