Der er planlagt 6 titler ialt i Jørn Jensens helt nye fantasy-serie Spejlslottet, og her udkommer nr. 2 i serien. Bogen er læseteknisk bearbejdet og kan læses af børn fra 9 år både som lystlæsning eller i forbindelse med arbejde med fantasy-genren. Til bøgerne i serien findes opgaver, som frit kan downloades.
Jørn Jensen virkelig mestrer at skrive letlæste og velfortalte bøger med indhold, som fanger og fascinerer børn og barnlige sjæle. Ligeledes gælder det denne nye bog i serien om Spejlslottet, hvor helten Modo er på vej mod Dværgenes grotte for at hente det magiske spejl. Men farerne lurer overalt, da orkerne er på jagt efter ham Jan Solheim har lavet bogens illustrationer, som supplerer historiens univers godt.
Bogen vil blive godt modtaget af de mange fantasylæsere, som også var vilde med Drageherren eller Jørn Jensens anden fantasyserie De magiske lys, 2007.
Endnu en god, velfortalt og letlæst bog fra Jørn Jensen.