Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Dyr


Beskrivelse


Pegebog. Hvert opslag viser en række dyr, der har noget til fælles. Det kan f.eks. være dyr med pels, smådyr, bondegårdsdyr eller havdyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2003

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 31. juli 2003

Denne lille fede pegebog med tykke plastbelagte pap-sider vil helt sikkert tiltale dagplejere og småbørnsforældre. Bogen kan tåle at blive læst mange gange - og det vil den også blive. Her er farvebilleder af alle slags dyr fra insekter til store rovdyr, og fra kendte bondegårdsdyr til mere eksotiske dyr. Under hvert foto står dyrets navn, hvilket kan være nødvendigt, for at den voksne kan besvare spørgsmål fra videbegærlige unger. Hvert opslag har et emne, f.eks. smådyr, dyr med pels, kæmpestor, havdyr m.m. Når man når til de tre sidste opslag, skal der løses opgaver, som : Tæl til fem , Find ungerne og Par billederne sammen to og to som i et vendespil. Mens opgaverne appellerer til børn på tre-fire år, kan resten af bogen anvendes af børn fra et-årsalderen. I samme serie er udkommet bøger med titlerne: 123, Farver og Stærke biler.



Informationer og udgaver