Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Elsa og godnathistorierne


Beskrivelse


Elsa har svært ved at falde i søvn, men så begynder tøjdyrene at fortælle godnathistorier om deres eventyrlige liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2004

af

af

Inger Søndergaard

d. 7. apr. 2004

En lun og fantasifuld højtlæsningsbog i 9 kapitler til godnatlæsning, for de små børn, der har det ligesom Elsa - bogens hovedperson. Elsa er en lille fantasifuld pige, der har svært ved at falde i søvn, og i stedet for fars godnathistorie, begynder alle hendes tøjdyr til at fortælle hver deres historie. Detektiven Harry Hamster opklarer tyveriet af mad. Maja Mus rejser til Månen efter ost. Frøen kysser prinsesser. Dinosauren vågner i en isklump i nutiden. Pia Pingvin prøver at blive det mest fantastiske dyr. Blæksprutten redder liv med latter. Isbjørnen rejser sydpå, og leoparden Leopold Rabat bliver solgt med rabat til Elsa. Alle falder til slut trygt i søvn i Elsas seng. Historierne er illustreret med søde tegninger på hvert opslag. Det er skiftevis s/h og farvelagte tegninger, der passer fint til historiernes lidt sødladne, klichéfyldte islæt. Forfatter og illustrator er kendt fra 2 billedbøger, men det er deres første kapitelbog på dansk. Det er ikke stor litteratur, men godt håndværk i svensk fortælletradition, der i sin enkelthed anvender barndommens og eventyrenes forestillingsverden på en charmerende måde, og den vil virke som en spændende oplæsningsbog for de mindste børn fra 3-8 år, og som mange voksne vil nyde at læse op.



Informationer og udgaver