Børnene i denne lille, lette historie mødte vi tidligere i Vax er væk, som ligesom denne tilhører De små stribede aller letteste kategori - den med zebraen med lix-tal omkring de fem. Begynderlæsere, der lige har knækket koden, kan være med her, for meget lettere, kortere eller mere genkendeligt kan det næppe gøres.
Letlæsningsbøger med så begrænset og forenklet ordforbrug kan være meget svære at vride rigtigt gode historier ud af. Med ganske korte ét- og tostavelsesord lykkes det alligevel nogenlunde her, at skabe et lille hverdagsdrama om leg, uvenskab og venskab, hvor Pia Aagesens livlige stregtegninger medvirker til at sætte fart og stemning i begivenhederne. De to drenge og to piger oplever i fortællingen, hvor let en leg kan ødelægges af små tilfældigheder, men heldigvis også, hvor rart det er, når det gode venskab igen etableres.
Historien er helt genkendelig og nem at identificere sig med - og adskiller sig ikke afgørende fra andre realistiske hverdagsfortællinger i letlæsningsserier som Lydret Dingo. Mini og de øvrige i De små stribede.
Historien skal nok slå an hos begynderlæserne i aldersklassen 4-6 år, som får en finurlig lille historie om venskab - uvenskab - venskab, som mest af alt er dejlig genkendelig.