Key markets
Sleaford Mods
Emneord
Anmeldelser (4)
Jyllands-posten
d. 26. mar. 2017
af
af
Peter Schollert
d. 26. mar. 2017
"Det er i mere end én forstand billig underholdning, og man kan ikke påstå, at duoen med det nye album opfører sig mærkbart anderledes end tidligere. På den anden side: Jason Williamsons vokale stil med at synge-tale for fuldt drøn er imponerende, og en række numre på pladen, f. eks." Dull", "Cuddly" og "Messy Anywhere", er mere end almindeligt iørefaldende".
Berlingske tidende
d. 4. mar. 2017
af
d. 4. mar. 2017
"Det bliver næppe mere ærkebritisk end Sleaford Mods. Den aparte duo fra Nottingham (...) spiller et elektronisk baseret mash-up af aggressiv postpunk og minimalistisk hiphop, en idiosynkratisk punk-rap, hvor Williamson skiftevis snakker og råber sig harmdirrende gennem Fearns bas- og trommemaskine-dominerede produktioner med tommetyk arbejderklassedialekt ... Stilen er småbøvet og ikke videre elegant, jovist, men samtidig også vildt charmerende, energisk og rigtig svær at stå for".
Politiken
d. 3. mar. 2017
af
af
Simon Lund
d. 3. mar. 2017
"England er på røven, arbejderklassen kollapser, vreden bobler lystigt, og Brexit er ikke svaret, men fuckfingeren fra de udstødte, der sidder tilbage i en »kokainpyjamas« med en fremtid, der ikke er andet end »a flag pissed and a kingsize bag of quavers« ... Nottingham-duoen Sleaford Mods (...) sætter ord på arbejderklassens virkelighed med rå og skrattende musik, der kan matche den. Andrew Fearn sørger for primitive beats med gyngende baslinjer, og Jason Willamson spyt-rapper med punket attitude. Hvis du forstår ordene, kan du mærke det i blodet, hvis ikke, kan du gøre, som hele deres arsenal af punk-hiphoppede sange samlet siger: Fuck off!".
Information
d. 17. mar. 2017
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 17. mar. 2017
"Brexit delte den arbejderklasse, som Sleaford Mods hidtil har sat lyd til, i to. Heldigvis har deres søgen efter et [nyt] ståsted resulteret i en fremragende plade ... English Tapas præsenterer en lyd, der er autentisk Sleaford Mods, men måske endda en lille smule mere strømlinet og voksen end deres tidligere plader. De minimale produktioner består for det meste bare af trommemaskine og elektrisk bas, som understøtter Jason Williamsons vrede, hakkende, sungne og rappede rants, der sender knytnæver ud til alt, hvad de finder galt ved det engelske samfund. Det er faktisk først et stykke inde i English Tapas, at Sleaford Mods adresserer Brexit. Men det er helt afgjort, når de undersøger dette tema, at lyrikken bliver mest nærværende. For Brexit var ikke det svar på de neoliberale krisestrategier, som Sleaford Mods ønskede, og den nye situation trykker på deres lyriske nerver og får dem til at stille spørgsmålstegn ved den tue, de troede, de stod på".