Bøger / faglitteratur til børn / barndomserindringer

Et halvt liv


Beskrivelse


Pia Kanne fortæller om sin barndom med omsorgssvigt og incest samt hendes depression og efterfølgende opgør med fortiden for at få en bedre fremtid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 1998

af

af

Jytte Bræmer

d. 27. maj 1998

En yderst personlig beretning for voksne om omsorgssvigt og incest. Bogen bærer præg af, at nedskrivningen har været en del af erkendelsesprocessen. Den består af nedskrevne tanker på forskellige tidspunkter af den lange erkendelsesfase - en fase, som nødvendigvis må være lang, når hele ens hidtidige opfattelse af barndommen må revurderes. Centralt i den lille bog står den såkaldte "sommerdagbog" - erindringsglimt fra barndommen, glimt som med skrækkelig tydelighed viser, hvilken fortrængningsevne mennesker har, når virkeligheden gør for ondt, og hvilken loyalitet mod forældre, børn udviser, trods mishandling og svigt. En springende bog, der med al tydelighed viser, hvilket følelsesmæssigt kaos, hovedpersonen bliver efterladt i, når hele barndomshistorien viser sig at bygge på en livsløgn. Den gør ondt at læse. Trods den meget personlige form har den brugsværdi og interesse for andre. Mest for andre i samme situation, men den kan også fungere som oplæg til debat i studiekredse, selvhjælpsgrupper m.m.



Informationer og udgaver